Sidste nyt
Manifestet Genuine Danske Vine
Intet forhindrer vinavlere at stille større kvalitetskrav til sin produktion end hvad reglerne kræver.
Derfor har nogle af vingårdene i Nordsjælland nu udarbejdet et sæt kriterier/retninglinjer for hvordan arbejdet i vinmark og vineri foregår.
Manifestet eller kriterierne kaldes Genuine Danske Vine (GDV) og kan ses her. Vi håber og forventer at flere vingårde kan tilslutte sig manifeste.
Annisse Vingaard
Annisse Vingård blev grundlagt i 1999 ved plantning af 55 vinstokke. I 2002 blev der plantet yderligere 150 vinstokke og i 2003/04 blev der plantet yderligere 920 vinstokke på en nærliggende sydskråning kaldet "Baunen". Denne skråning tilhører Jette Haugaard, Garbolund, med hvem den drives i fællesskab med henblik på kommerciel vinproduktion.
Ved siden af vingårdsproduktionen sælger vi andre vine og udstyr til vinproduktion, der især er målrettet den lidt større hobbyavler og den professionelle vinavler.
Rundvisning og smagning efter aftale.
Faste åbne arrangementer: Dansk Vindag den 1. lørdag i september kl. 11:00 - 15:00 med rundvisning og smagning.
Annisse Vingård omfatter to marker. Den ene mark er beliggende på Præstevej 89 og har 200 blå og grønne vinstokke. De 55 er plantet i 1999 og resten i 2002. De blå sorter er Rondo, Regent, Leon Millot og de grønne sorter er Orion og Zalas Perle. Sorterne er beskrevet på Foreningen af Danske Vinavleres hjemmeside.
Den anden mark drives sammen med Jette Haugaard fra gården Garbolund, og er beliggende på en sydskråning på Garbolunds marker. Her er i 2003 og 2004 plantet 920 stokke af samme sorter som nævnt ovenfor.