Sidste nyt
Ny Vingård på vinvej.dk
Glenholm Vingård på vinvej.dk.
Se mere om Glenholm Vingård på Nordjyllands vinvej.
Hattrick til de danske bobler.
Den danske mousserende vin DON's vandt sølvmedalje for 3. år i træk ved den
prestigerige internationale franske konkurrence for Champagner, Effervescent du Monde 2009.
"Alle gode gange tre. Det er et overraskende vedvarende forløb. Det skaber for alvor troværdighed og sætter den danske luksusvin
på verdenskortet", siger Sven Moesgaard Skærsøgaard.
Vinvejene i Region Jylland - Nordjylland

Foto: Vinmark Glenholm Vingård
Jylland er den region, der får mest regn, sammenlignet med de øvrige regioner i landet. Dette sammenholdt med, at regionen har de laveste middeltemperaturer i
vækstsæsonen og færrest solskinstimer, med undtagelse af Skagen, som har de fleste solskinstimer i landet, gør at der virkeligt stilles store krav til den jyske vinavlers formåen. Generelt er forholdene bedst i Østjylland med bæltområdet som det bedste og Midtjylland som det dårligste.
Jordbundsforholde varierer meget i Jylland fra meget sandede jorde i Nord- og Vestjylland og mindre dele af
Østjylland, til mere lerholdige jorde i andre dele af Østjylland.
Undergrunden i Jylland er også varieret fra kalk- og kridtlag i det nordlige Jylland til tertiære bjergarter (eocæn, miocæen og oligocæn perioderne) i Midt- og Sønderjylland.
Glenholm Vingård Vine
En familiedrevet vingård højt beliggende ved Limfjorden - 45 meter over fjorden - med udsigt til Livø, Fur og Mors.
Undergrunden består af grusholdigt ler, blandet med masser af kridt og flindt - hvilket giver gode betingelser for vindyrkning.
Man er altid velkommen til at besøge vingården i åbningstiden og gå en tur rundt på stierne og nyde atmosfæren – og det koster ingenting.
Glenholm Vingård dækker et areal på ca. 3,5 hektar, hvor 2,5 hektar er vinmarker og resten læplantning, vandrestier og natur.
